Vi har gået lidt stille med dørene siden vi deltog i challenges-finalen. Det er kort og godt fordi forandringens vinde blæser med fuld kraft over Previsto. Hvordan?

Vi har skabt mange gode og vigtige kontakter i servicebranchen, lige fra den lille mand til den store servicevirksomhed. Vi har fået en masse konstruktiv feedback - og vi lytter. Og vi tilpasser os. Men det er ikke alt.

Siden årsskiftet har vi arbejdet på nogle grundlæggende forandringer som vil være med til at forme Previsto’s fremtid; tro mig når jeg siger at det aldrig har set lysere ud. Den kommende tid vil derfor byde på mange nye spændende forandringer for Previsto og forbedringer for jer der bruger Previsto.

Jeg glæder mig overordentligt til at kunne indvi dig i forandringerne allerede nu. Det kan jeg desværre ikke endnu, men lad mig blot sige dette:

En storm er på vej!