Mange har behov for at give deres kunder besked om den dato arbejdet vil blive udført eller sende en notifikation når arbejdet er blevet udført. Nogle kunder foretrækker Email og andre SMS, men det er ikke altid let at holde styr på. Det er nu gjort meget lettere med Previsto’s support for notifikationer.

Hvad er notifikationer?

I Previsto er en notifikation en besked du sender til din kunde via enten Email eller SMS. Den kan være forud for noget arbejde der skal udføres(en varsling) eller når du har udført arbejde hos kunden. Notifikationen indeholder detaljer som hvilket arbejde der vil blive udført, hvilken dato det vil blive udført m.m.

Når der udsendes en varsling til kunden om forestående arbejde, vil arbejdet blive låst til den dato kunden er blevet informeret om (Du kan dog stadig manuelt ændre dato’en). Har du angivet en besked kunden skal have sammen med varslingen vil den også komme med.

Hvorfor er det en fordel at bruge Previsto til notifikationer?

Som nævnt kan det være svært at holde styr på hvem der skal informeres, hvem man allerede har sendt en notifikation til hvem. Det er heller ikke altid let at huske deres telefonnumer eller email-adresse. Når du bruger Previsto slipper du for at holde styr på alle de detaljer og du kan du let se om kunden allerede er blevet varslet, ligesom du med ét klik kan sende varslinger til alle eller udvalgte kunder på en rute.

Du kan enda til enhver tid gå ind under den enkelte kunde og se hvilket notifikationer der er sendt til vedkommende samt hvornår.

Hvordan gør jeg?

Du skal angive hvordan du ønsker at sende notifikationer. Det gør du under Virksomhed-> Notifikationer. Her kan du også sætte op at Previsto automatisk skal sende dem f.eks. 3 dage før det planlagte arbejde eller når arbejdet er gennemført.

Hvis du gerne selv vil sende en varsling til en kunde kan du gøre det på ved at gå ind under plan, åbne menuen ud for den kunde du vil varlse og vælge Send varsling. Herefter vil kunden modtage en notifikation via SMS og/eller Email og opgaven vil blive låst til den dato kunden bliver informeret om.

Du kan finde flere detaljer om notifikationer på denne side.